Få lysterapi i vinterdepressionens første fase
Som tidligere skrevet i denne artikel http://vinterdepression.blogspot.com/2010/12/vinterdepression-har-3-faser.html kan en vinterdepression deles op i flere faser. Den anden fase er i fuld gang netop nu i december og det vil have en begrænset effekt, hvis du vælger at starte med lysterapi nu. Er du hårdt ramt af en vinterdepression netop nu så vil anbefalingen alligevel være at du anskaffer dig et lysapperat til brug for lysterapi, da det vil øge dit velvære og give mere psykisk overskud.
Hvornår er lysterapi mest effektiv
Det er bedst at anvende lysterapi så tidligt på dagen så muligt. Ligger din arbejdstid i dagstimerne bør du starte behandlingen så tidligt på morgenen som muligt, hvor mørket er kulsort og dit melatonin-niveau i hjernen skal falde. Du vil da i løbet af meget kort tid opleve et stort energi-boost og du vil sikkert få mere energi når du starter på at tage lysterapi dagligt. Du kan eventuelt forsøge at indlægge din lysterapi som en del af din morgenrutine. Har du - som jeg - flere børn og en travl morgen kan det anbefales, at du enten står tidligt op eller eventuelt tager din lysterapilampe med på arbejdet, hvis du arbejder på kontor. Det vigtige er, at du opnår den største effektive og mærkbare påvirkning af dit humor og energiniveau, når du tager lysterapi så tidligt på dagen som muligt.
Hvordan tager jeg lysterapi
Du kan tage lysterapi, når du er i gang med dine daglige rutiner. Spise morgenmad, læse avis eller arbejde ved computeren. Afstand og behandlingstiden afhænger af hvilken lampe du har valgt. For at behandlingen skal være mærkbar og give dig fornyet energi bør lysterapien ske ved en lampe, der kan give en lysstyrke over 2500 lux. Med tal under 2500 luxtal er effekten meget ringe.
Varigheden af lysterapien afhænger af, hvor tæt du sidder på lampen. Vælg en afstand som føles rar og behagelig for dine øjne og som tillader dig at læse, spise eller arbejde uden at du føler dig forstyrret af lysterapien.
Varighed for lysterapi
Du får den hurtigste effekt ved at købe en lampe, der kan give et lysskær på mindst 10.000 lux i 30 minutter, hvor du sidder 30-70 cm fra skærmen. Det vigtige er ikke, at du kigger ind i skærmen, men lyset falder ind på dine øjne for at give din hjerne besked om at sænke melatonin-niveauet. Lysterapien bliver da særdeles effektiv.
Foretrækker du en lidt lavere dosis i forhold til lux skal du sidde mindst 60 minutter ved 5000 lux i 30-70 cm´s afstand fra lampen.
Personligt foretrækker jeg klart den hurtige og mest effektive model med 10.000 lux, men du skal selv vurdere, hvad der passer på dig. Jeg bliver selv meget hårdt ramt af vinterdepressionen, når jeg får det. Derfor skal jeg have en hurtig og effektiv dosis med det samme. Når lyset brager ud i rummet er det næsten som at stå op en juni-morgen, hvor solens gyldne stråler bare vælter ind i rummet.
Etiketter:
Vinterdepression og lysterapi