Vinterdepression har 3 faser
Det er morgen. Langt borte hører du dit vækkeur. Det er tid til at stå op i til endnu en dybsort vintermorgen, hvor din krop nægter at vågne. Det er noget nær umuligt for dig at vågne. Alt i din krop stritter i mod og du skal kæmpe dit livs kamp for at komme op og i gang med dagen en time før det mindste dagslys bekræfter, at det faktisk er dag og vi skal stå op.
Det er i dette dybsorte vintermørke, at vinterdepressionen er på sit højeste. Det er der, at vinterdepressionen er skyld i, at du ikke får udrettet meget, sover meget længe end du plejer, spiser alt for mange kulhydrater og chokolade.
Men du er kommet til det rette sted. Her vil du nedenfor kunne læse om vinterdepressionens forskellige faser og de forklaringer der ligger til årsag for vinterdepressionens 3 forskellige faser.
Vinterdepressionen er delt ind i 3 faser
Vinterdepression er årstidsbestemt. Der findes mange spændende forklaringer på de rent genetiske årsager til vinterdepression. Disse uddybes i et senere indlæg.
1. fase af vinterdepressionen
Vinterdepressionens første fase sætter ind, når dagene bliver markant kortere og dagslyset reduceres løbende. Det er i tidsrummet fra oktober til december. På dette tidspunkt begynder den fysiske og mentale energi at reduceres i et nedadgående tempo. Der vil komme flere melankolske tanker og overvejelser. Det dårlige vejr kan tvinge os til at blive indendøre og der vil opstå et behov for ekstra sukker og kulhydrater. Det kan være et biologisk tegn fra urtiden da efteråret skulle bruges til at tage på for at sikre sig mod vinterens manglende muligheder for føde.
2. fase af vinterdepressionen
Vinterdepressionens anden fase sætter ind i tidsrummet fra december til februar. Det er i dette tidsrum, hvor din mentale energi og fysiske aktivitet kan være gået helt i stå. Du har mest lyst til at bure dig inde dagen lang og det kan føles som den største overvindelse at skulle stå op en dybsort januarmorgen fordi dit biologiske system fortæller dig, at det fortsat er nat, når du tvinges op af eventuelle børn, deadlines på arbejdet på den allermørkeste tid i hele året. Du vil måske have et søvnbehov på 9-10 i døgnet. Du kan føle dig ensom og trist. Vinterdepressionen er nu på sit højeste. Du kan føle dig fuldstændig energiløs. Har du det meget dårligt bør du overveje at kontakte din egen læge for at lægen kan afklare om der ligger andre årsager bag din tristhed.
3. fase af vinterdepressionen
Vinterdepressionens 3. og sidste fase sætter ind fra februar til april. Du vil mærke, at du får mere og mere energi tilbage i takt med, at dagene bliver lysere og længere. Det er i slutningen af februar du vil opleve, at der kan være en dybblå morgenhimmel, når du vågner eller skal afsted på arbejdet. Vejret begynder langsomt at blive mildere og du vil mærke, at du får mere energi af dagslysets og tanken om, at foråret ligger lige om hjørnet. Du vil opdage, at dit indtag af mad følger en mere naturlig cyklus, da du nu vil bevæge dig mere i takt med, at det bliver sikkert at færdes ude uden sne og frost. Du vil få mere lyst til at se dine venner og familie igen og fjernsynet vil sikkert tændes mindre end da vinterdepressionens 2. fase var på sit højeste.
Forude venter sommeren, de lyse midsommeraftener, varmen, de blomstrende haver, duftende græs og den dejlige varme og stærke sol. Glæd dig, det er lige om hjørnet.
Etiketter:
Vinterdepression har 3 faser