Lysterapi mod vinterdepression - dag 1
Hold da helt op!
Jeg havde besluttet, at jeg ville tænde for min lyslampe så snart jeg vågnede og da det endnu var mørkt udenfor. Jeg har 3 børn at gøre klar om morgenen så jeg har tænkt en del over hvordan det skulle logistisk hænge sammen med 15-20 minutters lysterapi. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg er er vild med tanken om at stå endnu tidligere op, men der er ingen vej udenom. Jeg er dog også led og ked af at være ramt af vinterdepression og have så svært ved at komme op og få energi til noget som helst.
Så sad jeg der. Foran spisebordet med min lysterapilampe 40 cm fra mit ansigt. Jeg tændte på kontakten. Hold da op. Et hvidt blændende lys fyldte mine øjne og jeg måtte misse med øjnene flere gange. Det tog tid at vænne sig til lyset og jeg var også bevidst om, at lyset skulle ramme mine øjne for at fortælle min søvnige hjerne fuld af melatonin, at det nu var tid til at stå op. Jeg satte mig til at spille suduko på min telefon og pludselig var de 15 minutter ovre.
Det gav en god fornemmelse indeni og jeg havde lyst til at tænde for lampen igen, da den gik ud. Måske skal jeg endnu højere op i tid, men det ved jeg ikke lige hvordan det skal hænge sammen endnu, men hvis jeg skal højere op i dosis for at få mere energi og narre min hjerne, så er der ingen udvej.
Den gode fornemmelse holdt et par timer og så var jeg ligeså ugidelig som før. Men det er også første dag med lysterapi. Jeg må vel lige væbne mig lidt med tålmodighed. En vinterdepression forsvinder jo ikke lige med det samme.
Etiketter:
Dagbog,
Lysterapi mod vinterdepression