Lysterapi mod vinterdepression

Det er dag 3 med lysterapi. Jeg sidder her kl. 6.00 om morgenen. Alt er bælgravende mørkt udenfor og jeg  føler mig mere død end levende, da min yngste på knap 4 år har været vågen siden lidt efter kl. 3.00. Jeg er slet ikke parat til at tage på ferie igen efter 14 dages juleferie efter sådan en dårlig nattesøvn. Jeg kan mærke, at jeg ingen energi har til en hel dag og lige nu tænker jeg bare på hvordan jeg skal overkomme en hel dag og tanken om at blive liggende de 20 minutter lysterapein varer var overvældende.

Når det så er sagt så havde jeg jo dagens filosofiske snak med min datter kl. 5.00 om morgenen, da hun tog fat i emnet om, at Pippi Langstrømpes mor er død. Det optager min datter meget, at Pippi ingen mor har. Hun ville vide hvordan og hvornår hun var død. Hun spurgte, hvor de døde kom hen og jeg svarede, at de døde kom op i himlen til Gud...Lille pause så siger hun "Hvem har kastet Pippis mor op i himlen"? Det har Gud svarer jeg. "Men mor, solen er jo meget varm og stor. Kan Pippis mor godt være der, moar"? Desuden fik jeg også af vide, at en meget overbevisende lille datter, at Pippi bare skulle spise kanel og ærter for at blive lige så stor med hendes storebror. Så selvom jeg er træt så har dagen alligevel fået sin helt egen fine og underfundige start på dagen.



Angående det her lysterapi så har jeg store forhåbninger til det, selvom jeg skal passe på ikke antage, at det kan udrette mirakler. Jeg håber blot, at jeg efter 30 dage med lysterapi kan konstatere, at det har haft en virkning på mit energiniveau og min generelle melankoli her i januar.

Jeg har nu siddet her i 17 minutter i et stærkt lys og synes, at jeg er blevet lidt mere vågen. Sådan en lyslampe er jo en ren melatonindræber.