Lysterapi mod vinterdepression


Det er nu dag 10 med lysterapi. Jeg har haft problemer med at regulere min søvn og talt et par gange med min egen læge, der mener, at der er tale om min hjernes melatonin-niveau er kommet lidt ud af system i forbindelse med lysterapien tidligt om morgenen.

Jeg kan mærke, at lysterapien giver mere energi, men indtil videre har problemerne med min nattesøvn overskygget fordelene ved lysterapien rent mentalt. Jeg har haft svært ved at passe mit arbejde, da mit søvnmønster er slået helt ud af kurs. 2 dage har jeg taget en halv sovepille, men det er jo heller ikke vejen frem. Min datter på 3 år har været syg i flere dage med høj feber og kalder om natten. Det gør det heller ikke lettere, men jeg sidder fortsat trofast foran min lysterapilampe hver morgen og håber på, at kunne skrive nogle mere opløftende dagbogsindlæg i løbet af nogle uger. Jeg har aftalt med lægen, at vi skal tale sammen igen om en uges tid, da jeg så måske skal prøve at have melatonin i pilleform.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...